Den 13. september 2016 kl. 14 fandt der en uformel rundbordssamtale om Corporate Cultural Responsibility sted på Teatret ved Sorte Hest.

Det var også her, at dialogmødet den 21. april 2015 fandt sted på initiativ af den daværende kulturminister. Dengang blev grundtankerne omkring CCR og de første CCR-cases i Danmark præsenteret.

Overskriften for denne rundbordssamtale var CCR – et skridt videre, og målet var at styrke sprogliggørelsen og operationaliseringen af CCR.

Foruden styregruppen deltog desuden en lang række kunstnere, kulturaktører, forskere og erhvervsfolk, som besidder den viden og de kompetencer, der kan være med til at sikre videreførelsen af CCR i Danmark.

Samtalen dækkede mange forskellige aspekter af CCR, og konklusionerne fordelte sig særligt inden for tre overskrifter:

 

Det gensidige udbytte af CCR-partnerskaber

  • Virksomhederne kan lære af kunsten og kulturen, når det kommer til at give sine medarbejdere plads til kreativ udfoldelse
  • Kunstnere har en særlig forudsætning for at hjælpe virksomheder med at finde og udvikle deres identitet og det sprog, de formidler sig selv med
  • På samme måde som virksomheder er interesserede i partnerskaber med kulturen med henblik på at udvikle deres branding og identitet, er kommuner det også
  • Mod er fortsat en mangelvare – mange kunstnere er bange for at miste deres identitet, og mange virksomheder er bange for at samarbejde med mærkelige kunstnere

 

Virksomhedernes udfordringer

  • Virksomhederne har brug for gode cases, de kan spejle sig selv i, og som tydeliggør værdien af CCR
  • I virksomheder er der tendens til at tænke på kunst, man ikke kan tjene penge på, som værende værdiløs
  • En konkret CCR-værktøjskasse kan hjælpe virksomhederne i gang med at indgå nye partnerskaber med kunsten og kulturen
  • Det er nødvendigt at tydeliggøre forskellen mellem CSR og CCR

 

CCR i det brede samfundsperspektiv

  • Der er opstået en afstand mellem politikerne og befolkningen, som betyder, at befolkningen selv må gribe magten, snarere end at vente på at få den tildelt af det politiske system
  • CCR kan på sigt blive et vigtigt supplement til det offentliges investeringer i kunst og kultur
  • Vi lever i en tid, hvor systemtænkningen prioriteres højere end den frie og mere æstetiske tænkning, og det går ud over vores søgen efter ny mening
  • Den akademiske infrastruktur på området skal forbedres, så forskere nemt kan spille en større rolle
  • Kunsten skal fylde mere i uddannelsessystemet – fra folkeskolen og fremefter – så værdien af og forståelsen for kunsten udbredes mere i samfundet