CCR_på_dagsordenen.png

Det hele begyndte med en bog af Christian Have. Hans tanker omkring nye partnerskabsmodeller mellem kulturen og erhvervslivet vakte opsigt og fik tidligt opbakning af kulturministeren. Siden da er begrebet blevet diskuteret og yderligere udfoldet i en bred vifte af interviews og klummer, på Kulturmødet og ikke mindst i Christian Haves anden bog om Corporate Cultural Responsibility: Den nye guldalder.

Corporate Cultural Responsibility blev første gang sat på dagsordenen i Danmark med udgivelsen af Christian Haves bog, Ansvar eller anarki, som udkom i 2013. Det var her, at Have definerede begrebet første gang, og det var med denne bog, at den offentlige debat om nye partnerskaber mellem kultur og erhverv for alvor blev sat i gang.

Berlingske interviewede i forbindelse med bogudgivelsen Have under overskriften "Du skal også tage ansvar for kulturen" , og han udtrykte sit ønske om at "plante frøet, der kan få virksomheder og fonde til at tænke anderledes, tage større ansvar og se kulturen som en investering både i sig selv og i samfundet".

Tidlig opbakning fra kulturministeren
Idéerne bag CCR blev udbredt markant i tiden, der fulgte. I august 2014 præsenterede Have i en Berlingske-kronik sin opskrift på, hvordan kulturlivet sikrer sin berettigelse, og i samme omgang påpegede han, at det er en nødvendighed, at virksomheder begynder at anskue kulturlivet som "andet og mere end blot et sted, hvor de kan høste et par byggeklodser til deres respektive brandingprocesser".

Have fik stærkt opbakning til sine tanker omkring CCR fra daværende kulturminister Marianne Jelved, som over for Altinget slog fast, at "selvfølgelig skal virksomheder tage ansvar for kulturen" i oktober samme år. "Jeg synes kun, det er positivt, når private virksomheder er interesseret i kunst og kultur og gerne vil bruge penge på det. Der er nogle, der allerede gør det godt i dag. Men jeg kunne godt ønske mig, at endnu flere virksomheder tog et ansvar for kunsten og kulturen,” udtalte Jelved.

Også på Altinget præsenterede Have den følgende måned en ny agenda for dansk kulturstøtte, hvor CCR-tankegangen blev diskuteret i forhold til fondene og deres rolle i at støtte kulturen.

Dialogmødet på Teatret ved Sorte Hest
Det var imidlertid i 2015, at CCR for alvor begyndte at slå igennem som begreb i den offentlige debat. Den første markante begivenhed var dialogmødet om CCR på Teatret ved Sorte Hest den 21. april, som Kulturministeriet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi tog initiativ til.

Det var et møde mellem aktører fra både kultur- og erhvervslivet, hvor en række repræsentanter fra ledende danske erhvervsvirksomheder, blandt andre Tiger, Call me og Tuborg, præsenterede deres CCR-initiativer for de fremmødte kulturaktører. Således repræsenterede mødet en 180-graders vending, da det var erhvervslivet, der henvendte sig til kulturen med sine behov, ønsker og visioner – frem den anden vej rundt, sådan som det ellers plejede at foregå.

Christian Have arbejdede på dette tidspunkt på en ny bog om CCR, Den nye guldalder. Inden den udkom i november 2015 var CCR blandt hovedtemaerne på Kulturmødet på Mors og blev således diskuteret af en bred vifte af landets mest prominente kulturdebattører.

Den nye guldalder
Udgivelsen af Den nye guldalder vakte bred opmærksomhed i den danske presse. Politiken ryddede forsiden af kultursektionen og slog fast, at kapitalen kan give kunsten nyt liv. Det skete i en stor featureartikel, der blev akkompagneret af endnu en artikel som præsenterede et udvalg af konkrete eksempler på CCR-partnerskaber mellem kultur- og erhvervslivet

Berlingske bragte et større interview med Have og slog fast, at kunst og kapital skal gå hånd i hånd, mens Jesper Beinov beskrev virksomheden som kulturel aktivist og konkluderede, at berøringsangsten heldigvis er lagt på hylden, når det kommer til udforskningen af nye samarbejdsmodeller.

Jyllands-Posten bragte ligeledes et interview med Have i forbindelse med udgivelsen af bogen, og her slog han fast, at man enten kan tude eller handle. Med henvisning til regeringens kulturbesparelser på 600 millioner kroner udtalte han: 

"Lad mig gøre det klart. Jeg er modstander af de besparelser. Men når det nu skal være sådan, så kan man gøre to ting: Enten kan man sætte sig ned og tude. Eller man kan handle og finde nye indtægtskilder."

Teater1 kaldte i sin anmeldelse Den nye guldalder for en appetitvækkende bog, som "peger på konkrete muligheder nu og i fremtiden med stort kulturelt og samfundsansvarligt engagement" og slog afsluttende følgende fast: "Den slags stemmer har vi brug for."

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen var også begejstret for bogen, og han har udtalt følgende:

"Christian Have skriver overbevisende om, hvorfor Danmark skal satse mere på dette samspil for at blive en af verdens mest kreative og innovative nationer, og giver gennem stærke cases rigtig gode erfaringer, som alle kan bruge."

I Danske Kommuners magasin nr. 24/2016 er Den nye guldalder omdrejningspunkt for en artikel, og Christian Have slår her fast, at der er "10.000 virksomheder, der kan være med til at booste kulturbudgetterne og skabe spændende projekter rundt om i hele Danmark".

Den 21. september 2016 bragte Berlingske en kronik af Christian Have under overskriften "Facebook og Apple skal tage ansvar for kulturen". Her tog Have fat i teknologigiganternes unikke potentiale for at bedrive CCR, og han pointerede bl.a. følgende:

"Der er med rette stor skepsis over for den rolle, som teknologigiganterne spiller i vores liv.Med så megen viden om vores gøren og laden, er der grund til at frygte, at de vil misbruge deres magt og skubbe verden (yderligere) i en retning, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig. Men uden at fortrænge denne skepsis, så lad os også fokusere på det kæmpestore potentiale, som Facebook, Google og Apple har for at skubbe verden i en bedre retning. Ikke blot ved at forbinde os med hinanden, give os søgeresultater og sælge os smarte telefoner. Men ved at tage et proaktivt ansvar for kulturen og det globale samfund, som de er skabt ud af."

Haarder har taget CCR-diskussionen til sig
Bertel Haarder, Jelveds afløser på kulturministerposten, har også taget diskussionen omkring CCR til sig. Han var således blandt paneldeltagerne i debatten på BogForum 2015 i forbindelse med udgivelsen af Den nye guldalder.

Da kulturministerens Røddingmøde blev afholdt den 16. og 17. august 2016, var Kulturen som vækstmotor blandt hovedtemaerne. Debatten blev ført an af Tigers Lennart Lajboschitz, Ulla Tofte fra M/S Musset for Søfart og Christian Have, og oplægget lød således:

"Er kulturen nok i sig selv, eller kan den bruges som løftestang for vækst? Skal kulturpolitikken indrettes, så kultur bliver et middel til vækst, og hvordan kan det gøres, uden at kulturen mister sin egenværdi?"

Ved den stort anlagte CCR-konference CULTURCONOMY, som fandt sted den 8. november 2016 på Nationalmuseet, var kulturminister Bertel Haarder den første oplægsholder på programmet, og han talte her om vigtigheden af, at kultur og erhverv formår at samarbejde.