YokoOno.jpg

Da Yoko Onos bog, Conceptual Photography, skulle udgives op til hendes særudstilling på New York Museum of Modern Art i maj 2015, indgik hun et samarbejdet med butikskæden Tiger. Bogen blev således solgt i 425 Tiger-butikker i 25 forskellige lande.

Motivationen handlede dog om andet og mere end de imponerende globale distributionskanaler, som Tiger råder over. En bog som Yoko Onos ville typisk have været prissat til omkring 450 kroner, men Tiger valgte at sælge den for blot 100 kroner. Samtidig gav de Ono 50% af overskuddet.

Partnerskabet mellem Yoko Ono og Tiger er således et stærkt eksempel på, hvordan CCR kan bidrage til at justere enhedsprisen efter forbrugerens behov, samtidig med at kulturaktøren – eller kunstneren, som Yoko Ono i dette tilfælde – tjener mere pr. solgt enhed.

Mange af de traditionelle kunstformer er prægede af gårsdagens tankegang, hvor et stort forlag, bureau, pladeselskab eller lignende er afhængige af en høj stykpris samt en stor procentandel, da det er sådan, deres forretningsmodel er bygget op.

Det bevirker, at få mennesker har råd til (eller prioriterer) at købe kunsten, og at kunstneren er nødt til at basere sin økonomi på andre indtægtsmuligheder. Kommercielle virksomheder, der indgår CCR-partnerskaber, har en hel anden fleksibilitet – og prissætter dermed også helt anderledes. Denne model kommer alle parter til gode – ikke mindst forbrugeren, der får et kulturprodukt af høj kvalitet, men til en markant lavere pris end normalt.

Tiger har foruden Yoko Ono også samarbejdet med blandt andre Superflex og Charlottenborg, og Tiger bruger dermed kunsten aktivt i deres produktprofil – samtidig med at de støtter kunsten og kulturen ved at bidrage til en øget relevans, øget synlighed og øget indtægt. Tiger bidrager dermed til at vise nye veje, hvad angår forretningsmodeller og fordelingsnøgler for kunsten og kulturen.